fbpx

POP-UP CAMPING PÅ LEDREBORG

Sommeren står for døren og verdenssituationen lægger op til staycation. Silvia Munro, ejer af Ledreborg giver nu en helt unik mulighed for at holde årets sommerferie midt i nationalparken Skjoldungernes Land!

 

Har du en campingvogn eller en autocamper? Og er du på udkig efter et helt særligt sted at holde din sommerferie i Danmark? Så tilbyder Ledreborg i år helt ekstraordinært dig muligheden for overnatning. Ved græsområdet lige uden for Slotsparken ved Amalienborg-porten har Ledreborg indrettet pladser til campingvogne og autocampere. Her inviteres gæster til at nyde en dejlig og stille overnatning i hele juli måned.

I disse udfordrende tider hvor Ledreborg Livsstilsdages 25 års jubilæum samt alle andre store aktiviteter på Ledreborg, såsom slotskoncerten, er aflyst, er det tid til at tænke nyt. Derfor kom vi på ideen om en pop-up camping plads for autocampere og
campingvogne. Er man på udkig efter et helt særligt sted at holde sommerferie i Danmark, tilbyder vi i år helt ekstraordinært muligheden for overnatning på vores
pop-up campingplads”.

– Silvia Munro, Godsejer

Aktiviteter i området

Lejre er kendt som Danmarks vugge og ifølge islandske sagaer og skriftlige kilder fra middelalderen skulle Lejre være det sted, hvor den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, havde deres kongsgård. 

Der findes mange aktivitets muligheder i nærområdet – både for naturbrugere, kulturelskere og friluftsmennesker. 

– Svævebanen Fly High

Ledreborg Palace Golf Club‘s golfbane

Sagnlandet med Kongehallen

– Restaurant Herthadalen og Restaurant Fasaneriet.

– Lejre by med bager og købmænd

– Lejre station med 30 minutters togtur til København og i omegnen findes strande, gårdbutikker, Roskilde Domkirke, Vikingskibshallen, Jættestuer, Egholm museum, Tadre Mølle.

www.visitlejre.dk

www.visitroskilde.dk 

Praktisk Information

•  Ledreborg pop-up camping finder du her
•  Ledreborg slot ligger i hjertet af Nationalpark Skjoldungernes Land midt på Sjælland. Kun 10 minutters kørsel fra motorvej 21 og Roskilde og 35 minutter fra København. Ledreborg Slot, som vi kender det i dag, er bygget i 1740 og anses for en af Danmarks smukkeste herregårde.·  

·        Pladsen har åbent fra den 27. juni til og med den 6. august. Booking via mail kontor@ledreborgslot.dk

·        Pladsen er KUN for campingvogne og autocamper og med en kapacitet på 100 pladser.

·        En plads for campingvogn eller autocamper koster 195 kr. pr. overnatning med minimums bestilling på to overnatninger. Det er ikke tilladt at slå telt op.

·        Adgang til vand samt mulighed for tømning af spildevand.

Adgang til strøm til opladning

·        2 købmænd og en bager i den nærliggende Lejre by

·        30 minutters togforbindelse til København fra Lejre station

 

Ledreborg.dk © Ledreborg Slot 2019 - 2020 All Rights Reserved