Firmajulemarked

På hele godset
Min. 1.000 pers.
Fra 530kr. pr. pers.

Firma-Familie Julemarked

Giv årets julearrangement et eventyrligt twist med jeres helt eget firmajulemarked – skræddersyet til virksomhedens ansatte, familier, kunder eller samarbejdspartnere. I stedet for den klassiske aftenfest inviterer I til en stemningsfuld juledag i de historiske rammer på Ledreborg. Her kombineres indendørs og udendørs aktiviteter, julehygge og forkælelse – med plads til både børn og voksne. Sig tak for året der er gået med en dag fyldt med nærvær, varme og oplevelser – og send gæsterne hjem med et juletræ fra Ledreborgs egne skove som gave.

Julen er hjerternes fest, og på Ledreborg byder vi velkommen gennem den oplyste slotsallé – flankeret af fakler og pyntede træer. De gamle slotslader forvandles til varme, julepyntede rammer med kreative værksteder, julemandens hjælpere og hyggelige aktiviteter for hele familien.

Julemarkedet leveres i samarbejde med Herthadalen – Læs mere her.

Jeres eget unikke julemarked

Velkommen til Jul på Ledreborg – en stemningsfuld dag i historiske rammer hvor vi omdanner Slotspladsen & de gamle Slotslader til at emme af jul. Julemusikken fylder luften, bålfadene knitrer, og duften af gran, bål og søde sager spreder sig mellem juletræer og levende fakler. Midt på pladsen tårner det 14 meter høje juletræ sig op, omgivet af ildsteder, hvor I kan riste skumfiduser over åben ild. Her skabes nærvær og fælles minder, mens julen folder sig ud omkring jer.

Imens de voksne nyder gløgg og lune æbleskiver, sørger vi for underholdning til børnene: ponyridning med hestekyndigt personale, skattejagt i slotsparken og halmballe-hop for de allermindste. I løbet af dagen kan hver familie gå på opdagelse blandt et væld af juletræer, finde deres favorit – og tage det med hjem som et grønt minde om dagen. Hele dagen kører bemandede hestevogne mellem parkeringsområdet og Slotspladsen. Turen går gennem den smukke Slotsallé, hvor natur og historie smelter sammen, og juletræet nemt kan fragtes med retur til Amalienborg Porten – blot få skridt fra parkeringspladsen.

Aktiviteter & Underholdning

MAD & SNACKS
Madboder & drikkeboder m/varm gløgg, kaffe/the & kakao samt øko. safter – Grillpølser m/surt, sødt & brød – Æbleskiver – Risengrød – Popcorn – Brændte mandler – Clementiner og pebernødder – Skumfiduser over bål

UDENDØRS PÅ SLOTSPLADSEN

Kort over pladsen udleveres ved ankomst – Klap dyr & hyrdeshow – Ponyridning – Halmballe hop – Julemandens kane – Julekor & Julemusik – Skattejagt m/skattekiste – Udlevering af årets juletræ (3 størrelser) – Hestevognskørsel til og fra p-plads – Fællessang om det store træ hver time – Årets julefoto

UDENDØRS I ÆBLEHAVEN
Mini Marked m/mulighed for køb hos forskellige lokale aktører (Bolcher – Cider – Øl – Chokolade – Delikatesser – Keramik – Velvære – Dekoration)

INDENDØRS SPISEOMRÅDE I SLOTSLADEN
Masser af indendørs siddepladser til at nyde julemaden – Ansigtsmaling – Pynt juletræ

KREAVÆRKSTEDER I KOSTALDEN
Kreaværksteder: Klippe-Klister – Pynt honninghjerter – Lav et adventslys – Mal Nissetræstubbe – Dekorer “Til & fra kort”. Ansigtsmaling – Pynt juletræ – Træstubbe m/ansigtsmaling – Send brev til julemanden

Book Julemarked

Arrangementet varer ca. 5 timer, og I kan vælge mellem to tidsrum:
– Formiddags-event (kl. 10-15): Slottet i dagslys – ideel til gæster m/børnefamilier. Aktiviteter og udendørs indslag.
– Eftermiddags-event (kl. 12-17): Mørket falder på – Ideel til mere voksent publikum. Juledrinks, levende bål og fakler.

Kr. 530 (ex moms) pr. couv. – v/1.000 couv.
Pris inkl. alle aktiviteter, mad og drikke samt ét juletræ pr. familie.

(Vi oplever typisk at vores kunder inviterer deres tætteste familie med; og deraf har hver medarbejder 2-3 ledsagere med. Deraf vil deltagerlisten udgøre ca. 250-400 ansatte + deres respektive familie).

Book plads 28. Nov

ER I EN MINDRE VIRKSOMHED?
Så har vi en oplagt mulighed til jer Lørdag d. 28. november kl. 10.00–15.00.

Denne dag åbner vi op for at mindre virksomheder kan bookes ind ind på et fælles firmajulemarked på Ledreborg. Sammen med andre virksomheder kan I nyde en hyggelig dag med juleaktiviteter, gløgg og æbleskiver, hestevognskørsel, hent-selv juletræ og masser af julestemning i de gamle slotslader – en hyggelig måde at runde året af med kollegaerne.

Kr. 530 (ex moms) pr. couv.
Pris inkl. alle aktiviteter, mad og drikke samt ét juletræ pr. familie. Derudover et fast mødested på pladsen, hvor I som virksomhed kan samles i løbet af dagen.

Kontakt os direkte for booking.
Mail: event@ledreborgslot.dk eller Tlf. 61 30 07 90

Udvalgte kunder

Ønsker du at høre mere om Firmajulemarked på Ledreborg?
Kontakt os på:
Bliv kontaktet:

Tilmelding til nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Ledreborgs nyhedsbrev, hvor du vil modtage mails om nye events, gentagende events samt ændringer eller tiltag vi foretager os på Ledreborg Slot.

Inspirationsbrochure

Går I med overvejelser omkring at afholde et arrangement, så skal I være hjertelig velkommen til at kontakte os. Få tilsendt en brochure med inspiration til jeres næste arrangement på Ledreborg kan du udfylde nedenstående kontaktformular, så sender vi en brochure til jer.