Bryllup

I Slotsladen, I Kostalden
80-400 personer
fra 1495kr pr. pers.

Hold bryllup på et gods

Smukt indlejret i skoven, for enden af Nordeuropas længste allé og omgivet af fredelige naturomgivelser nær Roskilde, er Ledreborg et eventyrligt sted at fejre kærligheden. Omgivelserne danner en helt særlig ro & skaber rammerne for en bryllupsfest, hvor nærvær & kærlighed er i fokus.

Vores forskellige bryllupslokaler giver jer mulighed for at skabe alt lige fra en intim ceremoni til en storslået bryllupsfest. Så uanset om I drømmer om en romantisk ceremoni i slotsparken eller en elegant vielse i godsets historiske sale, står vi klar med råd & sparring for at opfylde jeres ønsker.

Forestil jer rækker af langborde, der snor sig ned gennem den smukke slotslade, hvor et hav af levende lys i høje kandelabere skaber en magisk & nærværende stemning. Lyden af latter og klinkende glas fylder rummet. Udendørs lyser stjernerne op over slotsparken, hvor gæsterne kan trække sig tilbage til en stille aften gåtur under træernes kroner. På Ledreborg er vi stolte af at kunne skabe rammerne for store kærlighedsfester, og vi gør os umage for at I føler jeg trygge fra start til slut.

Ladebryllup tæt på København

Går I specifikt og overvejer at afholde et magisk ladebryllup på Sjælland? Så kunne Ledreborg måske være det ideelle valg med kun 30 minutters kørsel til København. Slotsladen ligger placeret midt i Nationalparken ”Skjoldungernes Land”, og gør Ledreborg til et ideelt valg for dem som ønsker et romantisk ladebryllup midt i naturen – men stadig indenfor logistisk rækkevidde for gæster.

Slotsladen er vores gamle lade på 700 m2, der blev brugt helt frem til 1995, og som i dag står nænsomt restaureret i smuk, rustik stil og med synlige originale træbjælker. Med 9 meter til loftet er slotsladen et helt særligt lokale, og en storslået ramme til især bryllupper.

Fra loftet har vi monteret højthængende bordeaux stofgardiner, som elegant draperer sig fra gulv til loft. Gardinerne bidrager med en formel atmosfære, men fungerer samtidig også som et praktisk scenetæppe, som kan opdele rummet i miljøer. Bl.a. afskærmning til garderobe – men også muligheden for at skabe flere områder til hhv. reception, bryllupsmiddag & fest.

Bryllupsfest i Slotsladen

Eksempel på middag & fest i Slotsladen med sæsonmenu af lokale råvarer.
Arrangementet er i 9 timers varighed (Fx kl. 18.00 – 03.00)

VELKOMST /
Saltede mandler i haven m/udsigt til Slotspladsen
Hertil økologisk cava & safter

FORRET /
Pocheret makrel m/ sommersalat fra Marken & syltede stikkelsbær
Hertil hjemmebagt brød på mel fra Østagergaard & syrnet smør.
2023 Chardonnay, Seilan – Bodejas, Spanien – Økologisk

HOVEDRET /
Vælg mellem: Frilandskylling fra Dyssegaarden / Dansk Duroc gris / Grillet hvid radise (V) eller Krondyr (+95,-)
Grillet hjertesalat fra Marken vendt i urtecreme, bagte skalotteløg, syltede ribs & krydderurter fra egen have. Hertil serveres kartofler m/ urter & en grøn ret fra Marken på bordene.
2023 Temperanillo, Seilan – Bodejas, Spanien – Økologisk

DESSERT /
Jordbær marineret m/ hibiscus, hybenroser og mynte fra haven
Luftig hvid skum på tonganød & smørristet pumpernikkel.
2020 Banyoul, Grenache Gris / Noir, Croix Milhas, Frankrig

EFTER MIDDAGEN /
Økologisk kaffe & the samt avec
Fri bar & cocktaildispenser – (Mix selv m/udvalgte spiritus, mixere & garniture)

NATMAD /
Øko. grillpølser m/ ramsløg, brød, surt, sødt & knas
Cocio”bajer”

Kr. 1495,- pr. couv. (Mandag til Fredag – Hele året rundt) v/min. 80 pers.
Kr. 1795,- pr. couv. (Lørdag – Hele året rundt) v/min. 80 pers.

Alle priser er inkl. cava og saltede mandler v/ankomst, 3-retters menu m/tilhørende vinmenu, øl, vand og øko. safter under hele arrangementet. Kaffe, Avec samt fri bar efter middagen og natmad. Samt lokaleleje, opdækning m/hvide duge, lys og årstidens naturblomster.

Vielse & Reception

Bliv viet midt i Nationalparken – Forestil jer at sige ”ja” til hinanden omgivet af naturens skønhed og slotsparkens romantiske atmosfære. Vores vielsesmuligheder i parken tilbyder jer en naturautentisk kulisse til at udveksle jeres løfter under åben himmel.

Med smukke omgivelser, blomsterbede og spektakulære udsigter bliver jeres vielse i Ledreborgs slotspark en uforglemmelig begivenhed for både jer og jeres gæster.

Vielsen skal koordineres af brudeparret selv – Idet det naturligt afhænger af jeres ønske om en kirkelig eller borgerlig vielse. Vi hjælper til med alt det praktiske.

VIELSE I SLOTSPARKEN /
Inkl. alt praktisk håndtering omkring stoleopsætning & nedtagning. Udlægning af strøm (hvis behov) samt personale til hjælp under vielse. Paraplyer til rådighed i tilfælde af regn.
Kr. 15.000,-

RECEPTION V/SLOTSLADEN /
Servering af 4 forskellige kanapeer.
Hertil økologisk cava, mandler, vin, sodavand, øl & safter.
Kr. 395,- pr. couv. / 3 timer

BRYLLUPSKAGE /
Vi har en dygtig lokal konditor, Kirsten, som laver de fineste bryllupskager.
Se vores anbefalinger.

Udvalgte kunder

Ønsker du at høre mere om Bryllup på Ledreborg?
Kontakt os på:
Bliv kontaktet:

Tilmelding til nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Ledreborgs nyhedsbrev, hvor du vil modtage mails om nye events, gentagende events samt ændringer eller tiltag vi foretager os på Ledreborg Slot.

Inspirationsbrochure

Går I med overvejelser omkring at afholde et arrangement, så skal I være hjertelig velkommen til at kontakte os. Få tilsendt en brochure med inspiration til jeres næste arrangement på Ledreborg kan du udfylde nedenstående kontaktformular, så sender vi en brochure til jer.