Festfaciliteter

I Slotsladen, I Familiesalen, I Kostalden, I slotshaven
Fra 80-400 personer

Unikke rammer til fest & fejring

Ledreborg rummer forskellige festfaciliteter til livets store begivenheder: Bryllupper, fødselsdage, jubilæums og andre begivenheder som skal fejres – store som små. Med festlokaler der kan rumme op til 400 personer, er der rig mulighed for afholdelse af alt fra det intime middagsselskab til den store spektakulære fest.

Min. antal gæster v/booking af lokaler varierer –
Kontakt os gerne for en fremvisning og pris.

Slotsladen

Synlige originale træbjælker og 9 meter til loftet gør slotsladen til et helt særligt lokale. En rustik, unik og storslået ramme til events der ønskes husket blandt gæsterne.

Vores Slotslade, som strækker sig over 600 m2, blev brugt til opbevaring af hø, halm og maskiner indtil 1995. I dag står den smukt restaureret i en rustik stil med synlige trækonstruktioner. Sammenlignet med traditionelle festlokaler bidrager Slotsladen med en autentisk og anderledes atmosfære – dog med alle moderne faciliteter.

Den rødmurede lade med hele 9 meter til loftet har tre vognporte, der åbner ud mod Tårnalléen, og yderligere to porte ud til den gamle branddam, som praktisk kan benyttes til indkørsel af større materialer eller festrekvisitter.

De store bordeauxfarvede stofgardiner, som draperer sig fra gulv til loft, tilføjer en elegant og formel atmosfære. Gardinerne kan også anvendes som scenetæpper til at opdele rummet i forskellige sektioner, f.eks. garderobe & reception, middagsområde samt fest & dansegulv.

Med udsigt til det ikoniske Ledreborg Slot får jeres fest en ekstra dimension af historie og skønhed. Derudover tilbyder Slotsladen et smukt udendørs område, hvor gæsterne kan strække benene og nyde lidt frisk luft.

Areal: 600 m2
Stående – 1.000 pers.
Langborde – 400 pers.
Runde borde – 300 pers.

Vi anbefaler brug af Slotsladen ved selskaber på minimum 80 pers.

Gratis parkering tæt på og let adgang for gæster.

Familiesalen

Familiesalen er et anegalleri beliggende i slottets østfløj, med smuk udsigt til den historiske slotspark, hvor gæster bl.a. kan strække ben og nyde den friske luft under arrangementet.

Opført i 1740 af Lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg, den daværende leder af Det Danske Kancelli under Christian VI, og er bevaret med stor kærlighed og respekt for datidens kunst og kultur. Denne kunsthistoriske perle inviterer til intime arrangementer i historiske omgivelser og kan anvendes til bl.a. mindre galla- og festmiddage.

De mange portrætter, der hænger tæt på salens vægge, vidner om en lang række store og spændende personligheder i Danmarkshistorien. Samlingen er vurderet til at være en af Europas fineste anegallerier, hvilket gør Familiesalen til et unikt sted for jeres næste arrangement.

Areal: 122 m2
Biograf – 100 pers.
Langborde – 90 pers.
Runde borde – 80 pers.

Vi anbefaler brug af Familiesalen ved selskaber på minimum 15 pers.

Gratis parkering tæt på og let adgang for gæster.

Udvalgte kunder

Ønsker du at høre mere om Festfaciliteter på Ledreborg?
Kontakt os på:
Bliv kontaktet:

Tilmelding til nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Ledreborgs nyhedsbrev, hvor du vil modtage mails om nye events, gentagende events samt ændringer eller tiltag vi foretager os på Ledreborg Slot.

Inspirationsbrochure

Går I med overvejelser omkring at afholde et arrangement, så skal I være hjertelig velkommen til at kontakte os. Få tilsendt en brochure med inspiration til jeres næste arrangement på Ledreborg kan du udfylde nedenstående kontaktformular, så sender vi en brochure til jer.